
Vi er flyttet i ny bygning i august 2022
1. skoledag i august 2022 indviede vi vores helt nybyggede, moderne skole.

Vi bygger Åskolen i etaper
2017: 0. klasse startede i allerede eksisterende lokaler på Efterskolen Ådalen
2018: Vi indviede en ny skole på 330 m2 med tre klasselokaler på Brogårdsvej 4.
2022: Vi flyttede i vores nybyggede skolelokaler i Byparken – Hjørnet af Brogårdsvej og Rosenvænget. Den nye skolebygning er på små 1000 m2.

Skolen i Byparken i Hørning – tankerne bag
Åskolen har i samarbejde med forældre, lokale borgere, ansatte og bestyrelse udarbejdet en helhedsplan for skolen i Byparken.
De bærende principper for skolebyggeriet i Byparken er:
- At det skal bidrage til at gøre området mere interessant og brugbart for borgere
- Åben skole
- Skolens lege- og boldspilsarealer skal også være byens arealer
- Byparken skal fortsat være grøn
- Der bygges med lokal arbejdskraft, når det er muligt
- Hørningstien skal bevares
Se helhedplanen for byggeriet af Åskolen (pdf)
