Det er et fælles ansvar for lærere, pædagoger, forældre, børn og skoleledelse at arbejde bevidst for, at ingen bliver mobbet og at skolen er et rart sted at være.
Mobning skal modarbejdes både i børnegrupper og medarbejdergrupper.
Værdier som trivsel, tryghed, åbenhed og ærlighed skal danne grundlag for samværet på Åskolen.
Definition på mobning, digital mobning, konflikt og trivsel
En person bliver mobbet når han eller hun ved gentagne handlinger over en vis tid føler sig udsat for fysisk, psykisk og / eller verbal overlast.
Foregår i en social sammenhæng, som barnet ikke kan trække sig fra.
I dag anser man mobning for at være et gruppefænomen, og at mobning opstår, når en bestemt gruppe børn, for eksempel en skoleklasse, ikke kan få fællesskabet til at fungere.
Tidligere så man mobning som noget der knyttet sig til bestemte personer og deres måde at være på og se ud på.
Mobning kan opstå, når stemningen i en klasse er præget af utryghed og usikkerhed. Det bliver den negative og dårlige opførsel – ofte rettet mod én eller flere klassekammerater – som klassen bliver fælles om. Måske præget af fejlfinderkultur og manglende respekt for klassekammerater.
Det bliver ”normalt” at tale grimt, nedsættende og hårdt til hinanden, at gøre grin med hinanden, at holde hinanden udenfor og endda være onde mod hinanden.
På Åskolen er vi optagede af at komme mobning i forkøbet. Derfor arbejder vi på at opdage mobbelignende adfærd og handle allerede inden der er tale om decideret mobning.
Digital mobning
Krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger, som børn udsættes for gennem sociale medier.
Mobning og chikane på nettet er ofte ledsaget af den mobning, der for eksempel foregår i skolen
Kan foregå døgnet rundt, der er ikke noget fristed.
Konflikt
En konflikt er en uoverensstemmelse, der indebærer spændinger i og mellem mennesker.
Konflikter er en normal del af ethvert liv, hvor mennesker er sammen. Det handler overordnet om at få fællesskaber til at fungere, så modsætninger og misforståelser kan komme frem og blive bearbejdet konstruktivt til gavn for den fælles udvikling.
På Åskolen synes vi der bør være plads til humor og små drillerier på den gode måde. Det vil sige når det er ment på en god måde og sagt med glimt i øjet. Det er personalets opgave at støtte eleverne til at udvikle selvforståelse i forhold til andre elevers grænser. Drillerier af negativ art, kan hurtig udvikle sig til konflikter og mobning.
Hvad er trivsel?
Begrebet trivsel har mange facetter og kan anskues ud fra et tredimensionelt perspektiv:
- Psykisk og fysisk velbefindende
- Faglige og personlige kompetencer
- Oplevelse af støtte og inspiration fra omgivelserne
Aktionsplan for forebyggelse af mobning
Før hvert skoleårs start afholdes teammøder, hvor man afstikker samværsregler (tager afsæt i ovenstående handleplan), der indeholder regler for:
- sprog
- adfærd
- normer
- trivsel
- aftale om en mulighed for et bestemt ”stopsignal”. På Åskolen arbejder vi med en decideret ”STOP-regel”
Det endelige regelsæt udarbejdes sammen med eleverne.
Reglerne hænges op i klassen.
Reglerne præsenteres på det første forældremøde.
Alle arbejder på at skabe en positiv ”vi-fornemmelse” i klassen.
Alle lærere griber ind overfor tiltag til mobning – refererer til klasseleder/klasseteam.
Udover det daglige arbejde med klassens trivsel, anvender skolen trivselsundersøgelser minimum to gange årligt som et systematisk værktøj at kortlægge trivsel/mistrivsel på.
Hvad gør vi for at fremme elevernes generelle trivsel?
Arbejde med trivsel foregår på mange og varierede plan. Vi har flere fællesarrangementer på tværs af skolen, et af formålene er at skabe tilhørsforhold og tryghed som er med til at danne et grundlag for trivsel. Vi har 6 emneuger på tværs af klasserne. Vi har fælles lejrtur og vi har fælles spisning på tværs af klasser. Vi har også to ugentlige fælles morgensamlinger, med fælles information og fælles morgensang. På den måde arrangerer vi på Åskolen fællesskabsskabende aktiviteter der er en naturlig del af en antimobbestrategi.
Det daglige trivselsarbejde består bl.a. af at udvikle børnenes sociale kompetencer i de sammenhænge hvor det giver mening. f.eks. gennem samtale og fokus på at lære og løse konflikter på en konstruktiv måde.
Aktionsplan ved mistanke om mobning
Ved mistanke om mobning gribes straks ind med kontakt til klasseleder/kerneteam der derefter orienterer ledelsen.
Hurtig indsats er vigtig. Når man står med akutte problemer, må man kunne lægge andet fra sig.
Der gennemføres strukturerede samtaler med børnene i klassen, herunder opfølgningssamtaler og aftaler. Hele børnegruppen inddrages da mobning er et gruppefænomen. Der afholdes individuelle samtaler med et udsnit af børnegruppen. Disse vil ud over klassekammerater også involvere den der føler sig mobbet og den der mobber.
Individuelle samtaler med mobberen (mobberne) – ved gruppemobberi afholdes også samtaler, men ikke med gruppen samlet da det kan blive påvirket af det hierarki der muligvis allerede eksisterer. Ved samtalerne gøres følgende klart:
- at man ved, hvad der er foregået
- skolens holdning til mobning præciseres
- hvad skolen har tænkt sig at gøre i det konkrete tilfælde
- der laves aftaler med mobberen – disse skrives ned
- at der skal arbejdes i hele klassen med at mobning ikke finder sted
- støtte til at ændre adfærd
Relevante forældre kontaktes.
Elevernes roller
Elevrådet har et medansvar for positiv trivsel:
- samler de forskellige klassers ”spilleregler” for trivsel.
- tager emnet på som et fast punkt på elevrådsmøderne.
Klassen/gruppen udarbejder ”spilleregler”:
- arbejder med værdier og udarbejder trivselsregler.
- diskuterer konsekvenser.
- diskuterer klassens / gruppens trivsel i klassens tid.
Den enkelte elev har medansvar for klassens/ gruppens trivsel:
- skal være aktiv i udarbejdelse og overholdelse af trivselsregler for klassen.
De voksnes roller
Forældrene har ansvaret for at støtte op og guide eleverne:
- forældrene styrker deres børns selvværd eller selvfølelse.
- forældrene deltager konstruktivt i skole-/ hjemsamarbejdet.
- forældrene lærer deres børn at forskellighed er en berigelse.
- forældrene lærer deres børn at respektere, acceptere og tage hensyn til andre.
Skolens ledelse har det daglige ansvar for at sikre et godt psykisk undervisningsmiljø:
- sikrer at der i alle klasser arbejdes med sociale kompetencer.
- sikrer at der er et tryghedsskabende tilsyn med børnenes aktiviteter i frikvartererne.
- sikrer at der findes en fælles aktionsplan, som kan anvendes såvel på skole- som på klasse/gruppeniveau.
Skolens medarbejdere har medansvar for positiv trivsel:
- alle medarbejdere arbejder målrettet på at udvikle de sociale kompetencer i klassen/ gruppen/ hos den enkelte.
- forskellige børn skal mødes forskelligt.
- følger aktionsplan for forebyggelse af mobning.
Handleplan
Der skal udarbejdes en handleplan senest 10 arbejdsdage efter, at der er konstateret problemer med det psykiske undervisningsmiljø, herunder tilfælde af mobning. Handleplanen skal indeholde konkrete tiltag om, hvordan problemerne effektivt bliver stoppet og skal både forholde sig til hele børnegruppen og de direkte involverede parter. Tiltag, der blot forholder sig til de direkte involverede parter, vil ikke nødvendigvis stoppe mobningen og kan reelt medføre en forværring af mobningen.
Børnegruppens rummelighed og sammenhold skal styrkes, og nøglepersoner i håndtering af mobning og trivsel skal inddrages, herunder forældre, pædagogisk konsulent eller SSP-medarbejdere.
Der findes ikke én måde at håndtere mobning på, da det altid vil være afhængigt af den aktuelle situation og børnegruppe. Derfor skal handleplanen udarbejdes på baggrund af det konkrete tilfælde. Foranstaltningerne i handlingsplanen kan være kort- eller langsigtede og kan ligge på skole-, klasse- eller individniveau. Skolen skal selv vurdere, hvilke tiltag der bedst muligt kan løse problemerne i det konkrete tilfælde.
Foranstaltninger kan for eksempel være:
- Indførelse af ekstra tilsyn i skolegården.
- Skærpelse af fokus på fælles retningslinjer for god klasseledelse.
- Synlig ledelse med fokus på relationskompetence og inkluderende fællesskaber.
- Afholdelse af en temauge om trivsel/mobning for årgangen/hele skolen.
- Indsættelse af en ekstra lærer/pædagog i udvalgte timer.
- Lade klasserne udarbejde deres egne klasseprincipper for trivsel/at være en god kammerat/adfærd på de sociale medier eller det, eleverne selv finder aktuelt.
- Lave øvelser i klassen, der skaber dialog og refleksion over, hvilke udfordringer og opmærksomhedspunkter, der kan opstå, når man kommunikerer på nettet.
- Igangsættelse af forskellige fællesskabsfremmende aktiviteter i klassen.
- Sætte mobning og klassens trivsel på dagsordenen til forældremøder.
- Afholdelse af individuelle trivselsmøder med hver enkelt elev – eventuelt årligt eller halvårligt.
Klageadgang
Elever og deres forældre har mulighed for at klage over en skolelederens afgørelse vedrørende problemer med det psykiske undervisningsmiljø, herunder tilfælde af mobning. Det kan være, hvis skolen ikke har en antimobbestrategi, eller hvis der bliver reageret utilstrækkeligt ved konkrete tilfælde af for eksempel mobning. Der klages først til en central indgang for klager i forvaltningen. Hvis der ikke gives fuldt medhold i klagen, videresendes klagen til Dansk Center for Undervisningsmiljø. Dansk Center for Undervisningsmiljø vil herefter kunne udstede et påbud om at opfylde en handlepligt inden for en rimelig frist.