Priser for skoleåret 2026/27 per måned
Bestyrelsen har fastsat skolepengene for det kommende skoleår således:
| 1 barn | 2 børn | 3 børn | |
| Skole | 1.860 kr | 2.790 kr | 3.403,80 kr |
| SFO | 880 kr | 1.320 kr | 1.610,40 kr |
| Kostordning | 720 kr | 1.440 kr | 2.160,00 kr |
Som udgangspunkt reguleres skolepengene hvert år, så stigningen modsvarer den gennemsnitlige udvikling i priser og inflation.
Det er en forudsætning ved indskrivning på skolen, at barnet er tilmeldt kostordningen igennem hele sin skoletid.
Tilmelding til ventelisten
Du kan skrive dit barn op til en plads ved at udfylde en foreløbig tilmelding. Det koster 100 kroner årligt at stå på ventelisten. Pengene opkræves i november. Pengene tilbagebetales, hvis dit barn ikke tilbydes en plads på Åskolen.
Indbetales de 100 kroner ikke, står dit barn ikke længere på venteliste til en plads på Åskolen.
Indmeldelsesgebyr
Ved optagelse indbetales et indmeldelsesgebyr på 1.500 kroner.
Ved samtidig indmeldelse af tvillinger betales 2.250 kroner.
Friplads
Der er mulighed for at søge tilskud i forhold til skolepengene. Det er afhængigt af ens husstandsindkomst, om man kan få tilskud til friplads. Størrelsen på tilskuddet afhænger også af ens indtægt.
På Fordelingssekretariatets hjemmeside kan du se mere om fripladstilskud – https://www.fskr.dk/tilskud/fr…
Information om fripladstilskud og ansøgningsfrist lægges på skolens opslagstavle på Viggo lige i begyndelsen af et nyt skoleår. Ansøgningsfrist i forhold til aflevering af skemaet til skolen er lige omkring den 1. september.
Først i december måned får skolen besked om eventuelle fripladstilskud fra Fordelingssekretariatet. Det tilskud, som man eventuelt får bevilliget, fordeles derfor på månederne januar-juli.
Udmeldelse
SFO – udmeldelse
- Ved indskrivning på skolen (børnehaveklasse) tilmeldes barnet automatisk SFO. Forældre, der ikke ønsker at gøre brug af SFO’en, skal meddele det på mail til skolens kontor senest den 1. juli i det år, barnet begynder i børnehaveklasse.
- Vedrørende udmeldelse af SFO efter skolestart: Dette skal meddeles på mail til skolens kontor. Udmeldelsesfrist: Der skal betales for den måned, hvor barnet har sin sidste dag i SFO’en plus de to efterfølgende måneder.
- Da SFO-tilbuddet kun gælder til og med 3. klasse, sker udmeldelse automatisk til skoleåret i 4. klasse.
Udmeldelse af skolen
Ønsker man at udmelde sit barn, sender man en mail til skolens kontor på aaskolen@aaskolen.dk. Der skal betales skolepenge for den måned, hvori sidste skoledag ligger plus en måned.